Historien om Nordsjællands Veterantog
Helsingør Jernbaneklub
Nordsjællands Jernbaneklub hed indtil 1995 Helsingør Jernbaneklub.
Klubben gennemløb under dette navn en begivenhedsrig udvikling fra lille modelbaneklub til at være en af landets førende foreninger for levende bevaring af historisk jernbanemateriel.
I 1992 stiftes Fonden for at styrke det forretningsmæssige.
I 1995 skiftede klubben navnet til Nordsjællands Jernbaneklub.
Helsingør Jernbaneklub så dagens lys den 20. marts 1958, da en gruppe lokale jernbaneinteressede samledes omkring opbygningen af et modelbaneanlæg. Den nye klub tiltrak sig hurtigt offentlighedens opmærksomhed med en udstilling på Helsingør Station.
Klubben indrettede sig i jernbanevognen HHB A1, der hørte til Hornbækbanen og blev opstillet bag Hornbækbanens remise på Grønnehave Station. Umiddelbart skulle man jo synes, at det var de ideelle omgivelser for amatørjernbanefolk, men det medførte desværre en del fugtproblemer, og fugt og modeljernbane harmonerer ikke særligt godt!
Der opstod også økonomiske problemer i den nye klub, og der da oven i købet opstod indbyrdes uoverensstemmelser, sygnede det lille foretagene hen.
Det lykkedes initiativrige medlemmer at få liv i klubben igen, og jernbaneklubben begyndte at tage form. Da Hornbækbanen i 1966 fejrede jubilæum, og der i den anledning blev kørt særtog med banens diesellokomotiv og vogne fra Gribskovbanen, fik klubmedlemmerne blod på tanden til selv at forsøge sig med jernbanemateriel i skala 1:1. Målet var at køre særtog og måske indføre egentlig veterantogsdrift på Hornbækbanen, eventuelt i samarbejde med Teknisk Museum.
Der gik et par år med at finde egnet materiel. Det første lokomotiv var Skive Vestsalling Jernbanes Nr. 1, og en stor del af omkostningerne i forbindelse med købet blev dækket af en kendt sponsor, nemlig datidens største rejsekonge, Simon Spies.
Den første tur blev kørt Store Bededag 1968, og herefter fulgte en række særtog på Hornbækbanen, bl.a. til forskellige filmoptagelser. De nye aktiviteter medførte en kraftig ekspansion i medlemstallet, og som tiden gik, døde modelbaneaktiviteterne helt ud.
Jernbaneklubben havde efterhånden et fint lille veterantog, men formalia og jura skulle også på plads. Rundt om i landet opstod på samme tid tilsvarende veteranbaner, og det blev nødvendigt at lave en lov (nr. 76 af 13.3.69), der sikrede, at der kunne køres med veterantogsmateriel på nedlagte banestrækninger. Da Hornbækbanen på ingen måde var en nedlagt bane, skulle der etableres en kørselsoverenskomst i forbindelse med en egentlig veterantogsdrift. Efter to års forhandlinger lykkedes det klubbens formand at få lavet en overenskomst med Hornbækbanen.
Helsingør Jernbaneklub startede den 26. juni 1971 med en dobbelttur Helsingør – Gilleleje og fortsatte alle søndage til og med september. Veterantogsdriften var fra starten en stor succes, og de få vogne var fyldt til bristepunktet.
Jernbaneklubben udvidede sine aktiviteter stille og roligt. De næste nye kørselsopgaver foregik på Nærumbanen 29. og 30. maj 1972 med det nyanskaffede ØSJS Nr. 7 og tre personvogne. Køretiden var ikke mere end 14 min. inkl. tid til krydsning, men publikum strømmede til.
I maj 1973 kørtes på Gribskovbanen, og køreplanen for veterantoget på Hornbækbanen blev udvidet med en halv dobbelttur Gilleleje – Hornbæk. Ved sæsonstarten på Hornbækbanen i 1975 introducerede man to hele dobbeltture Grønnehave – Gilleleje, som klubben har kørt lige siden.
Fra midten af 70’erne bredte særtogsaktiviteterne sig ud over Sjælland, som det kendes i dag. Det største særtogsarrangement, klubben til dato har kørt, var med 1500 rejsende! Til så store tog må suppleres med lånt materiel fra andre klubber eller fra DSB Museumstog.
I 1979 begyndte klubben at køre de traditionelle juletræstog, hvor københavnere bliver transporteret ud til de store skove, så familien kan fælde sit eget juletræ og få det transporteret standsmæssig hjem med veterantoget. Fra julen 1996 køres der nu også juletog fra Græsted Station. Tilstrømningen til disse arrangementer stiger år for år, så der må indsættes flere vogne og køres flere tog.
I slutning af 80’erne begyndte klubben at køre faste særtog på DSB-linierne ud fra københavn. Derudover kører klubben fast hvert år i sommerferien på Frederiksværkbanen.
De seneste år har jernbaneklubbens skinnebus også kørt en del særtog.
Den 11. juni 1992 kørte klubben det særtog, der nok har krævet den største planlægningsmæssige indsats. I forbindelse med regentparrets sølvbryllup skulle de mange gæster transporteres fra Fredensborg til Helsingør Havn med veterantog. Dette store arrangement kunne kun lade sig gøre, fordi alle implicerede instanser var uhyre velvilligt indstillede. Igen den 12. juni 1994 kørte klubben et særtog ud over det sædvanlige, nemlig ved Prins Henriks 60-års fødselsdag.
Klubben har medvirket ved adskillige film- og tv-optagelser. De mest kendte er ‘Olsen-banden’, ‘Lenin din gavtyv’, ‘Spøgelsestoget’, ‘Matador’, ‘De Uanstændige’, ‘Jul i Nøddebo Præstegård’ og senest ‘Bryggeren’. Vogne og lokomotiver danner også tit baggrund for fotooptagelser til modekataloger og reklamer.
Fra den beskedne start i slutningen af 60’erne voksede antallet af klubbens lokomotiver og især vogne jævnt. Vognene blev anskaffet, når de blev udrangeret fra privatbanerne og DSB. Adskillige er fundet ved detektivarbejde eller ved tilfældigheder. Lokomotiverne blev i højere grad anskaffet, efterhånden som det blev nødvendigt, og som klubbens økonomi tillod det.
De aktive medlemmer har gennem tiden udgjort en broget skare, som hovedsageligt har bestået af mænd, men i de senere år er familierne begyndt at deltage aktivt på forskellige fronter. Både aldersmæssigt og fagligt spænder gruppen bredt, fra de yngste skoleelever over tandlæger, smede, lærere, maskinarbejdere, ingeniører til præster og direktører.
Fonden stiftes
I 1992 dannede klubben en fond – Fonden til Drift af Nordsjællands Veterantog. Fonden skulle tage sig af det forretningsmæssige. For at kunne fremstå som en integreret helhed, ændrede klubben i efteråret 1995 sit navn til Nordsjællands Jernbaneklub.
Nordsjællands Jernbaneklub har i dag cirka 350 støttemedlemmer og cirka 100 aktive medlemmer. Disse medlemmer har i årenes løb lagt mange hundrede tusinde arbejdstimer både i værkstederne og i hjemmene med bestyrelsesarbejde, medlemsblade og særtogsplanlægning.
Alt dette kan kun lade sig gøre, fordi arbejdet er frivilligt, og det sker af lyst og entusiasme.
