Græsted Station

Græsted Station

Græsted station og remise er klubbens primære samlingspunkt for vores aktiviteter og materiel. Her gennemføres hvert år adskillige arrangementer såsom veterantræf og børneweekend. Sommeren igennem er Græsted udgangsstation for vores populære sommertog.

Endvidere er Græsted station tilholdsstedet for driftmateriellet, det vil sige vogne og motormateriellet. Damplokomotiverne holder til i Rungsted.

Remisens historie

Græsted remise og station blev indviet som endestation for Gribskov Banen i 1880, og ejes idag af Nordsjællands Veterantog. Græsted station fungerede som Gribskov Banens ende- og hovedstation, maskindepot, værksted, hovedkontor og postekspedition, og havde dermed en central rolle for banens virke. Gribskov Banen gik fra Hillerød og til Græsted ved indvielsen i 1880. Først i 1896 blev banen forlænget til Gilleleje.

Nordsjællands Jernbaneklub har her opført en større vognhal med 3 spor, og her er klubbens vogn og motormateriel opbevaret.

En dag i remisen

I Græsted bliver vogne og motormateriellet vedligeholdt af klubbens medlemmer.

Dette betyder, at der udføres arbejder som reparationer, maling og lakering af vogne, men også større arbejder som motorreparationer på diesel materiellet.

Endvidere holder det lille damplokomotiv ØG nr 1 også til i Græsted, hvorfor mindre damplokomotiv reparationer også kan blive udført her.

Græsted-folkene er således opdelt i 2 hold, et vogn-hold og et diesel-hold, og disse hold deles om pladsen i remisen. Man kan deltage i hvilket som helst hold man ønsker eller begge, alt efter ens egen interesse.

Sommeren igennem opholder damplokomotiverne der er i drift i Græsted, hvorfor disse også ses ofte her.

Projekter i remisen

Foruden almindelig vedligehold af vogne og motormateriel gennemfører Græsted flere projekter, primært omkring opbygningen af et togmiljø omkring den gamle Græsted Station.

Alle aktiviteter i Græsted foregår på frivillig basis, og man vælger således også hvilket projekt man har lyst til at deltage i. Man behøver ikke at deltage i et projekt, hvis man blot har lyst til af give en hånd med i det forefaldende arbejde omkring vedligehold af vogne og motormateriel.

Alle projekter ledes af en projektleder som er den person der foruden at styre projektet også hjælper deltagerne i arbejdsopgaverne.

Besøg remisen

Græsted station er næsten altid åbent lørdag eftermiddag fra ca. kl.12:00, så her kan der aflægges et besøg.

Yderligere information fås ved kontakt til Græsted afdelingen.

Se venligst i kontaktadresser.