Odsherreds Jernbane, OHJ C 216

OHJ C 216

Odsherreds Jernbane åbnede i 1899 og fik leveret en hel del personvogne. De slog imidlertid ikke til, og banen fik i årene fremover leveret endnu nogle vogne. En af dem var C 216.  Det var en typisk privat-banevogn fra omkring århundredeskiftet med åbne endeperroner, træsæder og petroleumslamper som indvendig belysning.

C 216 transporterede mange feriegæster fra Holbæk til Nykøbing Sjælland, men efter anden verdenskrig var tiden løbet fra den lille vogn. Den var håbløst umoderne og ukomfortabel. Vognen blev derfor i 1948 sendt tilbage til Scandia, hvor den blev moderniseret og fik det udseende, den har nu.

Vognen var med sit helt nye design tilpasset banens motorvogne, som det var hensigten, at den skulle køre sammen med.

Vinduerne var nu store flotte spejlglasruder, træsæderne var byttet ud med lædersæder af samme type som i de moderne motorvogne og skinnebusser, petroleums-lamperne udskiftet med elektriske lamper, der var opsat ny indvendig loftsbeklædning, og så var der blevet indrettet et lille toilet.

I 1962 påbegyndte Odsherreds Jernbane atter en gennemgribende modernisering med anskaffelse af moderne og tungere materiel, og C 216 blev udrangeret.

I 1969 købte Nordsjællands Veterantog vognen for 600,- kr.

OHJ C 216 teknisk

OHJ C 216 er en typisk privat-banevogn fra omkring århundredeskiftet med åbne endeperroner, træsæder og petroleumslamper som indvendig belysning. Efter moderniseringen blev vognen elektrificeret med elektrisk belysning. Der er ligeledes indrettet toilet.

Vognens totalvægt er 15 tons, og den er 10,7 meter lang.
OHJ C 216 er i drift og er placeret i Græsted.

Siddepladser

OHJ C216 Interiør