I årene 1912 – 1914 og 1923 leveredes i alt 90 3.-klasses-vogne med store endeperroner til den københavnske nærtrafik. De første 60 vogne fra 1912 – 14 var pladebeklædte, mens de sidste, fra 1923, var teaktræsbeklædte.

Vogntypen var oprindelig udviklet i Sverige og blev kopieret af DSB, efter at Statsbanerne i 1909 havde lånt nogle af de svenske vogne. Lige så godt de svenske vogne blev modtaget, lige så megen negativ kritik blev de danske udsat for. De blev kaldt “rystevogne” og “fuglebure”, og det blev ikke bedre af, at man samtidig anskaffede toakslede vogne med 2. klasse.

Indretningen var ikke helt ens i de 90 vogne. Af de første 60 havde 24 oprindelig 66 pladser og en lille tjenestekupé, mens resten havde toilet. Tjenestekupéen har åbenbart været lige lille nok, for vognene fra 1923 havde alle en lidt større tjenestekupé og 64 siddepladser. Da vognene fra 1923 blev leveret, blev de ældste vogne ombygget, så de fik toilet der, hvor tjenestekupéen havde været.

Vognene fra 1923 blev allerede i begyndelsen af 30’erne forflyttet fra nærtrafikken og blev omdannet til motorbivogne. Ved denne lejlighed blev de overflyttet til Jylland.

I 1967 blev vognen udrangeret, og jernbaneklubben købte Cf 10.135 med restaurering for øje. Efter restaureringen kørte klubben med Cf 10.135 i tyve år, hvorefter den blev udtaget af driften.

I foråret 2013 gik Nordsjællands Veterantogs medlemmer i gang med en gennemgribende restaurering i forbindelse med åbningen af Korsbæk på Bakken i 2015. Vognen er kendt fra TV serien Matador som “Lauras” vogn.

DSB Cf 10.135 teknisk

DSB Cf 10.135 er en tidstypisk personvogn på træ-skelet med teaktræs beklædning. Vognen er udstyret med 24 Volt dynamo for belysning og automatisk trykluftbremse. Der er desuden indrettet toilet og vognen kan opvarmes med dampvarme.

Vognens totalvægt er 20 tons, og den er 13,5 meter lang.
DSB Cf 10.135 er i drift og er placeret i Græsted.