Til den første serie af motorvogne af type 6 (senere type 86) fik NSB leveret et antal bivogne uden førerrum. Disse havde den svaghed, at ved ankomst til endestationen, skulle motorvognen løbe om sin bivogn inden toget kunne returnere, og kort før Norge blev besat at Tyskland under 2. Verdenskrig, bestilte NSB 6 styrevogne, der var bivogne indrettet med et førerrum i den ene ende. Dog blev de desuden indrettet med et pakrum, og 2 af vognene fik endvidere postkupé, der mulig-gjorde sortering af posten undervejs.

Da man efter krigen bestilte 30 nye motorvogne, bestilte man også hele 35 styrevogne. Man ønskede at indsætte denne togtype på stort set alle de ikke-elektrificerede sidebaner, og for på billig måde at få stor kapacitet, blev ”grundoprangeringen” af disse sidebanetog motorvogn+styrevogn. Denne grundoprangering kunne så op- eller nedformeres efter behov, og et tog bestående af materiel af type 86 eller 91 kan bestå af op til 5 enheder.

De fleste styrevogne blev udstyret med et relativt stort pakrum, da mængden af banegods på de mange sidebaner var af ganske stort omfang. Ved overgangsstationerne til hovedlinjerne blev godset omlastet mellem togene, hvorved man opnåede en særdeles effektiv godstransport på jernbanen.

Post blev som hovedregel også sendt med jernbane, og på mange relationer kørte posttog, eller egne postvogne i persontogene, bemandet af postvæsenets medarbejdere, der sorterede posten under togets gang. Dette behov fandtes også på de mindre sidebaner, og 10 af de nye styrevogne blev, foruden pakrummet, indrettet med en postkupé og udstyret med udvendige brevindkast, så man kunne indlevere sit brev, når toget stod på stationen. I starten af 1960’erne mindskedes behovet for postsortering undervejs, og på 4 af styrevognene sløjfedes postkupéen, og i stedet blev der indrettet et transportrum til frisk fisk.

I midten af 80’erne fik NSB nye tyskbyggede togsæt til erstatning for type 86 og 91, og i 1995 forsvandt typen fra sin sidste daglige brug på Arendalbanen, der var det sidste sted i Norge materieltypen var i brug. De sidste styrevogne i drift var dog ”standardvogne” med kun pakrum. Kun 3 vogne med postkupé havde overlevet på det tidspunkt, men ingen af dem var i drift. Vores vogn, BDFS 86.76, var sammen med BDFS 91.73 de sidste der var i brug som postvogne på Rørosbanen, hvor de i 1986 blev fortrængt af de nye togsæt af type 92. Den tredje overlevende vogn var BDFS 86.65, der var reserveret til Jernbanemuseet (men som senere er brændt i Elverum).

Vognen var hos NSB i brug frem til 1986, men den var blevet hensat så den let kunne reaktiveres, hvis det blev nødvendigt.

I juni 1989 overtog Nordisk Jernbane-klub styrevognen sammen med motorvogn BM 86.28 og siden har de to vogne dannet rammen om stort set alle Nordisk Jernbane-Klubs udflugter i Danmark, Sverige og Norge.