Under den anden verdenskrig havde jernbanerne udført et meget stort transportarbejde, hvad der i forbindelse med den vanskelige materielsituation havde slidt voldsomt på banernes rullende materiel. For privatbanerne, og herunder Lyngby – Nærum Jernbane, var moderniseringen i henhold til lov nr. 130 af den 23. marts 1948 af meget stor betydning. Med hjemmel i denne lov fik næsten alle de danske privatbaner moderniseringslån til finacering af såvel nyt rullende materiel som modernisering af ældre enheder.

Nærumbanen var den første privatbane i Danmark, der helt forlod dampdriften. Allerede fra 1926 blev de første motorvogne fra Triangel i Odense sat i drift og kørte indtil 1952, hvor de gamle motorvogne blev erstattet af skinnebusserne, blandt andet LNJ SM-13.

At man valgte at anskaffe nyt materiel skyldtes ikke blot, at de gamle motorvogne var ved at være nedslidte, men også et ønske fra passagererne om at få tyve-minutter-drift, ligesom den københavnske S-bane, hvilket man tidligere, uden held, havde forsøgt med Triangelmotorvognene. Der blev således anskaffet seks motorvogne og fem bivogne fra Scandia i Randers.

Skinnebusserne var af samme model, som en stor del af de øvrige privatbaner på den tid anskaffede. LNJ-vognene blev udstyret med plexiglas i rundingerne over dørene. Også hvad angik farven, havde banen sit eget design, idet man valgte sølvgrå farve til skinnebusmateriel, et – design der i øvrigt gik igennem banens almindelige busser. Midt på vognen var der anbragt i en rød stribe, ejendomsmærket LNJ var anbragt i et vingehjul malet på vognsiden, og litranummeret stod nedenunder.

Skinnebusserne blev sat i fast drift den 1. september 1952 og blev først afløst af de nye lynettetog den 28. juni 1968.