S2 1307 er bygget på Motala Verkstad i 1917. S2 maskinerne er en videreudvikling af den svenske S-type, og er således et tenderlokomotiv med S-maskinernes gode egenskaber.

I 1915 var konstruktionsarbejdet afsluttet på det nye store 2-cylindrede damplokomotiv. Der var lagt stor vægt på forrådet af kul og vand, og resultatet var da også, at lokomotivet kunne rumme 10 m3 vand og 3,6 tons kul, hvilket ifølge beregningerne skulle række til 120 km med fuld belastning uden påfyldning af vand.

Hastigheden blev sat til 90 km/t, en hastighed som ikke tidligere var blevet tilladt for tenderlokomotiver i Sverige.

S2-maskinerne er både hurtigere og har længere aktionsradius end S-maskinerne, hvilket gjorde dem til yderst anvendelige maskiner. De er gennem årene blevet brugt til både person- og godstog. S2 1307 afsluttede sin aktive SJ-periode med at køre sovevognstog mellem Kristiansstad og Karlshamn.

S2 lokomotivernes ændringer gennem tiden

På lokomotivet har der gennem tiderne været gennemført en række ændringer.

I 1920 ombyggedes bremsesystemet fra vacuum til moderne trykluft, og petroleumsbelysningen erstattedes af gaslamper. Under krigen ombyggedes maskinerne til brændefyring, og efter krigen monteredes den nuværende elektriske belysning. Så sent som i 1962 fik S2 1307 en hel ny kedel, og året efter blev maskinen udrangeret og overført til beredskabs reserven, og senere til det svenske jernbanemuseum.

Nordsjællands Jernbaneklub overtog lokomotivet i 1989 ved en byttehandel med et andet svensk lokomotiv S 1280, og blev efter en reparation indsat som klubbens trækkraft for store tog.