Kolding Sydbaner fik til banens åbning i 1911 leveret fem damplokomotiver. De tre var typiske damplokomotiver af den type, der var næstflest af på de danske privatbaner. Den ene af maskinerne blev litreret KS Nr. 1.

Ved leveringen var lokomotivet forsynet med overgang til vognstammen fra såvel for- som bagenden, men den forreste overgangsbro blev meget tidligt fjernet. Kullene opbevares i to kasser bag førerhuset, adskilt af den bagerste overgangsbro. I venstre side findes en mindre sidevandkasse, og resten af vandforrådet opbevares i en stor rammevandkasse mellem hjulene.

Maskinen var endvidere forsynet med et meget specielt dampdrevet elværk. Foruden at levere strøm til lokomotivets lanterner skulle det også levere strøm til vognenes belysning. I førerhuset var der anbragt en manuel regulator til regulering af spændingen, og det var om at holde øje med regulatoren hele tiden, hvis man ville undgå at spændingen blev for høj, så alle lamperne brændte over.

ØSJS Nr. 7 er en såkaldt “blandettogmaskine”, hvilket vil sige, at maskinen kan anvendes til både persontog og godstog med en togvægt på op til 400 tons.

Maskinen kørte på Kolding Sydbaner indtil dennes lukning i 1948, hvorefter den blev solgt til Øst­sjællandske Jernbaneselskab. Ved ankomsten til Østsjællandske Jernbaneselskabs værksteder blev den omlitreret til ØSJS Nr. 7 og gennemgik en større reparation.

I 1969 havde Nordsjællands Jernbaneklub kun ét damplokomotiv og søgte efter et andet og stærkere. Valget faldt på ØSJS Nr. 7, der dengang henstod i Hårlev og efter en grundig reparation var lokomotivet klar i maj 1971. Efter en prøvetur blev Nr. 7 kørt til Helsingør, hvor det trak vores første ordinære veterantog på Hornbækbanen.