Søg

 

Nyheder

29. oktober 2017

Juletogsbilletter er klar til salg

Juletog 2017 Juletoget kører på følgende dato...

26. september 2017

Galleriet er opdateret med en historisk film af Kim Sporring

Historisk Jernbanefilm af Kim Sporring, 2017...

2. september 2017

Husk Veterantog for børn 2017

Husk Veterantog for børn 2017. Weekend...

19. maj 2017

John Bodholdt Nielsen har igen en super video

John Bodholdt Nielsen har igen skudt en super...

5. april 2017

Året arrangementer er klar

Forårets arrangementer er klar. Se vore...

Bruger Login
Bruger Login

HHB 4 Dagbog - 9. september 2013

GDSsnerydningstog Kagerup 1940

HHB 4 nyhedsbrev 9/9-2013


Denne gang er det ikke nr 4 som er på billedet, men et af søstrene fra Gribskovbanen. Året er 1940 og stedet er Kagerup. Til gengæld kunne den efterfølgende vogn godt være vores KHB M 4.


Vi er inde i en periode hvor andre ting end nr 4 har haft høj prioritet, herunder ØG 1, som skulle have synet kedel og udbedret excentrikkerne, som er særdeles slidte . Førstkomne onsdag vil der blive arbejdet i Græsted, men så kommer vi forhåbentlig også ind i en mere rolig periode hvor vi kan sætte fokus på HHB 4.


Det er aftalt at vi skal have foretaget kold trykprøve på kedlen hurtigst muligt. Det er Ib og Ernst der er ansvarlig for dette projekt og også lidt Morten Bech, som skal færdiggøre kedelrapporten.


Vi har også det problem at vi skal have repareret vandtårnet i remisen inden Åbent hus dagene i efterårsferien, så det gælder om at få fyldt kedlen op med vand hurtigst muligt. Så alt i alt skal vi have fokus på kedlen nu.


Maskinesjakket


Når der ikke skal arbejdes på ØG 1, fortsætter arbejdet på koppelstængerne til lokomotivet. Det er tæt på at lejestøbning kan påbegyndes. Vi efterlyste jo en drejer til at lave alle de mange stumper som skal nyfremstilles på drejebænken, herunder de nye lange bolte til fjedrene på trucken. Kim Edslev har sluppet sit natarbejde, og vil arbejde på disse ting. Desværre havde vi så et nyt problem, nemlig kapaciteten på drejebænkene. Sidste onsdag snurrede alle 3 drejebænke lystigt. Den store drejede excentrikker til ØG 1, Den mellemste lavede omløbere til føderør, og den mindste dele til lokolygterne. Et luksusproblem, men lad os se om vi ikke finder en løsning. Der arbejdes også på bremsetøjet. Det er ved at være samlet og på plads, men der forestår et stort arbejde med tilpasning samt montering af smørenipler.


Rørsjakket


Der arbejdes videre med de store føderør . Det er noget af en vanskelig opgave , da pladsforholdene på HHB 4 ikke ligefrem er ideelle. Samtidig bliver der arbejdet på de rør der forbinder manometrene med diverse trykluftkomponenter. Vi håber snart at få leveret manometertavler. De er tegnet og skulle også være bestilt.


Førerhussjakket


Der har været arbejdet på at lukke de mange overflødige huller i førerhuset. Der mangler nu kun hullerne i fyrbødersiden, og så kan maleren komme i gang med at spartle og male. Der er også blevet arbejdet på vinduerne, og en af de kommende opgaver bliver at montere tætningslister af gummi.


Kedelsjakket


Som tidligere nævnt er der fokus på trykprøven, men ud over det arbejdes der på montage af ringblæseren. Vi skal jo have fornyet udgangsrørene og har satset på en underleverandør. Desværre er det ikke hviken som helst smed der kan lave disse rør, og foreløbing har det taget 5 måneder og vi har ikke set rørene endnu. Til gengæld er det spændende at høre en ny undskyldning på den ugentlige opfølgningssamtale.


El sjakket


3 stk generatorer er færdige og afprøvet og klar til maling. Flot gået ! Ole vil nu arbejde på de damprør som skal forbindes fra dampfordelingsstykket til generatorerne med Kim som mentor. Ud over dette er man gået igang med lygterne. Her skal der laves nye fatninger til halogenlamper. Et meget stort ønske er at få anbragt generatorerne på sin blivende plads idet denne del af konstruktionen skal indgå i godkendelsesprocessen hos Trafikstyrelsen, og så snart det er på plads, kan vi komme videre i godkendelsesprocessen.


Malersjakket


Der er blevet malet en del stumper, og det næste der kan males er generatorerne. Det er også aftalt at man begynder og rense og male luftpumpen. Når tiden tillader det, begynder malersjakket også at finde værktøj frem til brug i værktøjsskabene. Værktøjet vil naturligvis være mærket. HHB4 har overtaget den grønne farve efter ØSJS 7. Der er blevt spartlet og malet på førerhuset og dette arbejde vil fortsætte i takt med at førerhussjakket bliver færdig. Det kunne være dejligt med lidt mere sort maling på lokomotivet inden "Åbent hus", og det ville også være dejligt hvis vi kunne genmontere skortenbåndet i HHB farverne inden.