Søg

 

Nyheder

2. september 2017

Husk Veterantog for børn 2017

Husk Veterantog for børn 2017. Weekenden 9....

19. maj 2017

John Bodholdt Nielsen har igen en super video

John Bodholdt Nielsen har igen skudt en super ...

5. april 2017

Året arrangementer er klar

Forårets arrangementer er klar. Se vores Ar...

8. oktober 2016

Årets juletog

Årets juletog er nu annonceret. Veteranto...

13. marts 2016

Bemærk. Bakketogene og Husene rundt har ændrede køredage

Bemærk venligst. På grund af at Banedanmark...

Bruger Login
Bruger Login

HHB 4 Dagbog - 30. marts 2013

Picture 243_400

HHB 4 nyhedsbrev 30/3-2013


Vi nåede en milepæl her i marts måned da vores gamle dame atter var på egne hjul, og det blev fejret med en festlig middag den 27/3. En lækker menu bestående af grillet oksemørbrad og en lækker dessert kreeret af familien Kofoed blev sat til livs i remisehallen. Nu skal vi så have defineret den næste milepæl, men mon ikke det kunne blive noget med en godkendt kedel.


I skal være opmærksom på at repræsentanter fra Trafikstyrelsen besøger os den 18/4. Anders og jeg skal have et møde om den dokumentation vi skal levere til styrelsen for at få maskinen sat i drift, og vi har inviteret styrelsen til at komme til Rungsted, så vi kan se på det køretøj det hele handler om, nemlig HHB 4. Det betyder så at vi gerne skulle præsentere remisen pæn og rengjort, og jeg vil gerne appelere til at det sker onsdag den 17/4.


Aktiviteten på nr 4 har jo ellers været noget begrænset, da næsten alle kræfter har været koncentreret på klargøringen af K 582 til den kommende sæson, men det er ved at være et overstået kapitel og så fortsætter vi med arbejdet på HHB 4.


Maskinesjakket
Der er foretaget nogle opmåling af hjulene efter montage i rammen og resultatet var ganske godt. der skal laves nogle mundre justeringer på den bagerste aksel for at opnå den ønskede nøjagtighed.  Derpå gælder det koppelstængerne. Vi diskuterer i øjeblikket opretningen af kobbeltappene og Henning har kontakt til et firma, som muligvis kan hjælpe os.


Rørsjakket
Rørsjakket har hjulpet til med fremstilling af nye føderør til K 582, og det har været en god læreproces, som vil blive overført til HHB4, hvor vi godt kan begynde at trække rør.


Førerhuset
Der mangler efterhånden kun at få lukket gamle huller i fronten på førerhuset, og så er vi klar til at nitte. De fleste plader er grundmalet indvendig med den blivende gule farve


Luftsjakket
Arbejder på renovering af trykluftpumpen til K 582. Erfaringen fra denne renovering vil blive brugt på pumpen til HHB 4


Malersjakket
Der er ikke så forfærdeligt meget der kanmales lige nu, men Åge pletmaler undervognen og Leif maler sort indvendig i førerhuset og afrenser de gamle værkstøjsskabe i træ

Røgkammersjakket
Der er fokus på tilpasning og montage af blæserventil - en opgave som er ret tidskrævende men skrider godt frem.


El sjakket
Den ene af stones generatorerne er meldt færdig til afprøvning. Flot arbejde. Lygterne er kommet tilbage og er samlet og klar til montage af halogenfatninger