Søg

 

Nyheder

29. oktober 2017

Juletogsbilletter er klar til salg

Juletog 2017 Juletoget kører på følgende dato...

26. september 2017

Galleriet er opdateret med en historisk film af Kim Sporring

Historisk Jernbanefilm af Kim Sporring, 2017...

2. september 2017

Husk Veterantog for børn 2017

Husk Veterantog for børn 2017. Weekend...

19. maj 2017

John Bodholdt Nielsen har igen en super video

John Bodholdt Nielsen har igen skudt en super...

5. april 2017

Året arrangementer er klar

Forårets arrangementer er klar. Se vore...

Bruger Login
Bruger Login

SB C 32 Historie

SB_C32_JL_400x 266

Den 24. juli 1890 indviedes Danmarks første smalsporede jernbane fra Frederikshavn til Skagen. På grund af sandflugten havde Skagen by indtil banens åbning nærmest været isoleret fra resten af landet. Banen blev hurtigt en stor succes, og i 1918 godkendte regeringen, at banen blev ombygget til normalspor. Ved samme lejlighed blev det besluttet at omlægge hele det gamle selskabs form, og ved jernbanens genindvielse som normalsporet den 6. juni 1924, var Skagensbanen en realitet. Der var intet af det gamle materiel, der kunne genbruges. Noget blev solgt til andre metersporede privatbaner og resten ophugget.


Til den normalsporede Skagensbane leverede Scandia i 1924 i alt ni personvogne. Materiellet var typisk for datidens privatbaner og bestod dels af kombinerede 2.- 3.-klasses-vogne og to sidegangsvogne C 31 og C 32. Senere ombyggedes de kombinerede vogne, så de fik lukkede endeperroner, og én af disse er i dag bevaret ved Mariager - Handest - Veteran¬jernbane. C 31 og C 32 forblev stort set uændrede i hele deres levetid på banen, men det var kun C 32 der overlevede.


Skagensbanen anskaffede sidst i 20'erne og op gennem 30'erne flere personvogne med bedre komfort end den, træsæderne kunne byde på. Efter 2. verdenskrig blev C 32 kun anvendt ved mangel på andet materiel. Langt den største del af banens tog blev fremført af motorvogne og diesellokomotiver. C 32 havde dampvarme og kunne i den kolde tid kun anvendes sammen med damplokomotiverne. Disse kørte efter 1952 max. 2.000 km pr. år.


Den kendsgerning, at SB C 32 har været reserve i så mange år, kan være forklaringen på, at den i dag fremstår så original. Vognen blev revideret sidste gang i 1961 (udløb i 1965), og endelig udrangeret i 1968, da banen fik leveret de moderne skinnebusser (Y-tog). SB C 32 blev købt af en privatperson, og havnede efter forskellige byttehandler hos endnu en privatperson, der drømte om at skabe et privatbanemuseum. Da drømmen brast, kom C 32 til Odder station, fordi den indgik i planer om veterantogsdrift. Disse planer forløb heller ikke, som forventet, og Århus - Odderbanen (HHJ) overtog materiellet for at sælge det og dermed få dækket banens udgift ved at have det stående.


Nordsjællands Jernbaneklub fik således i 1991 mulighed for at købe SB C 32 samt to andre vogne. C 32 var ved købet i fin stand. Vognkassen trængte til lak og maling, og nyt tagpap blev skænket af Villadsens Fabrikker. På undervognen manglede dog både trykluftbremse, dampvarme, dynamo og batterikasse, som klubben nu har monteret.


Restaurering af vognen begyndte i 1992, og den blev sat i drift i efteråret 1993.


Se SB C 32's interiør



Byggested : Scandia, Randers, Danmark Belysning : Elektrisk
Byggeår : 1924 Opvarmning : Dampvarme
Hjuldiameter : 1.000 mm Klasse : 3. klasse
Lejetype : Glidelejer Siddepladser : 16 Rygere, 24 ikke rygere
Vognvægt : 17 tons Damekupé : Nej
Hastighed : 80 km/t Toilet : Ja
Bremse : Trykluft Post- og rejsegods : Nej
Bremsevægt : 16 tons Beklædning : Teaktræ
Længde : 12.990 mm Placering : Græsted
El-anlæg : 24 Volt, dynamo Status : I drift
Damplokomotiver _ico _100x 67 Motorvogne _ico _100x 67 Personvogne _ico _100x 67 Pak _godsvogn _100x 67 Gungner _100x 67
Damplokomotiver Motormateriel Personvogne Gods/Pakvogne Museumslager