Søg

 

Nyheder

5. april 2017

Året arrangementer er klar

Forårets arrangementer er klar. Se vores Ar...

8. oktober 2016

Årets juletog

Årets juletog er nu annonceret. Veteranto...

23. juli 2016

Veterantog på Frederiksværkbanen

Veterantog på Frederiksværkbanen Veterantog...

13. marts 2016

Bemærk. Bakketogene og Husene rundt har ændrede køredage

Bemærk venligst. På grund af at Banedanmark...

28. februar 2016

Arrangementer 2016 er klar

Arrangementer 2016 er klar Nordsjællands Ve...

Bruger Login
Bruger Login

Odense - Nr. Broby - Faaborg Jernbane, ONFJ B 27

ONFJ_B27_V2_400x 266_v2

Nørre Broby Banen fik til sin åbning i 1906 leveret fire damplokomotiver og 19 vogne, hvoraf de ti var godsvogne. Da der var driftsfællesskab med det mægtige SFJ (Sydfynske Jernbaneselskab), var dette rigeligt.


Blandt personvognene var der to små vogne, bygget hos Scandia i Randers, men med et noget anderledes udseende end de øvrige danske vogne. De havde tagrytter i svensk model, dvs. med tagrytteren afskåret i begge ender, noget der kun fandtes ved ONFJ, NPMB og ved de sønderjyske amtsbaner. De to små vogne blev litreret B 27 og B 28.


ONFJ B 27 er en lille sidegangsvogn med to kupeer til 2. klasse og tre til 3. klasse. Der er plads til 12 rejsende på 2. klasse og til 24 rejsende på 3. klasse. Inventaret var det sædvanlige med træsæder og lakerede vægge på 3. klasse og plyssofaer og tapetserede vægge på 2. klasse. Sidegangen er delt mellem 2. og 3. klasse, og også her ses klasseforskellen tydeligt. Belysningen er gaslys, og i begge ender af sidegangen er anbragt en petroleumslampe, som gennem et lille glas oplyser endeperronen lidt. Vognen har ikke toilet - det fandtes udelukkende i de vogne, som kun havde 3. klasse.


I 1949 overtog DSB driften af hele det sydfynske jernbanenet, og vognen blev omlitreret til DSB CUP 4182. Men de to små vogne fik kun en kort tid ved DSB, for allerede i 1952 blev de solgt til ophugning. B 27 blev solgt med sine jernvanger, overgangsbroer og det hele til sommerhus i Hundested, hvor den straks fik en overbygning i form af et almindeligt skråtag - noget som har hjulpet meget til at bevare vognen.


Nogle af Nordsjællands Jernbaneklubs medlemmer fandt vognen lige omkring 1980, og efter gentagne henvendelser fik klubben endelig i 1987 ejerens tilladelse til at fjerne vognen ganske gratis. Nu manglede man hele undervognen, men klubben var i besiddelse af en gammel pakvogn SVJ G 40, hvor vognkassen var rådnet op, men undervognen i fin stand. Denne undervogn passede perfekt til B 27's vognkasse.


Ved fundet var ONFJ B 27 meget intakt indvendig: alle 3.-klasses-kupéerne var komplette med vægge, skydedøre osv. dog uden sæder, og vinduerne var der ikke rørt ved. 2.-klasses-kupéerne derimod manglede skillevæg og væg til sidegangen. Nordsjællands Jernbaneklub indgik i 1988 aftale med Helsingør Kommune om restaurering af B 27 som et beskæftigelsesprojekt. ONFJ B 27 repræsenterer et meget typisk stykke jernbanehistorie fra begyndelsen af 1900-tallet.



Byggested : Scandia, Randers, Danmark Belysning : Acetylengas og petroleum
Byggeår : 1906 Opvarmning : Dampvarme
Hjuldiameter : 984 mm Klasse : 2. og 3. klasse
Lejetype : Glidelejer Siddepladser : 2. kl.: 12, 3. kl.: 24
Vognvægt : 13 tons Damekupé : Nej
Hastighed : 80 km/t Toilet : Nej
Bremse : Trykluft Post- og rejsegods : Nej
Bremsevægt : 12 tons Beklædning : Metalplader, zinnoberrød
Længde : 11.150 mm Placering : Græsted
El-anlæg : - Status : Under restaurering
Damplokomotiver _ico _100x 67 Motorvogne _ico _100x 67 Personvogne _ico _100x 67 Pak _godsvogn _100x 67 Gungner _100x 67
Damplokomotiver Motormateriel Personvogne Gods/Pakvogne Museumslager