Søg

 

Nyheder

2. september 2017

Husk Veterantog for børn 2017

Husk Veterantog for børn 2017. Weekenden 9....

19. maj 2017

John Bodholdt Nielsen har igen en super video

John Bodholdt Nielsen har igen skudt en super ...

5. april 2017

Året arrangementer er klar

Forårets arrangementer er klar. Se vores Ar...

8. oktober 2016

Årets juletog

Årets juletog er nu annonceret. Veteranto...

13. marts 2016

Bemærk. Bakketogene og Husene rundt har ændrede køredage

Bemærk venligst. På grund af at Banedanmark...

Bruger Login
Bruger Login

Danske Statsbaner, DSB Cf 10.135

DSB Cf10135 Lauras vogn


I årene 1912 - 1914 og 1923 leveredes i alt 90 3.-klasses-vogne med store endeperroner til den københavnske nærtrafik. De første 60 vogne fra 1912 - 14 var pladebeklædte, mens de sidste, fra 1923, var teaktræsbeklædte.


Vogntypen var oprindelig udviklet i Sverige og blev kopieret af DSB, efter at Statsbanerne i 1909 havde lånt nogle af de svenske vogne. Lige så godt de svenske vogne blev modtaget, lige så megen negativ kritik blev de danske udsat for. De blev kaldt "rystevogne" og "fuglebure", og det blev ikke bedre af, at man samtidig anskaffede toakslede vogne med 2. klasse.


Indretningen var ikke helt ens i de 90 vogne. Af de første 60 havde 24 oprindelig 66 pladser og en lille tjenestekupé, mens resten havde toilet. Tjenestekupéen har åbenbart været lige lille nok, for vognene fra 1923 havde alle en lidt større tjenestekupé og 64 siddepladser. Da vognene fra 1923 blev leveret, blev de ældste vogne ombygget, så de fik toilet der, hvor tjenestekupéen havde været.


I 1967 blev de sidste vogne udrangeret, og jernbaneklubben købte Cf 10.135 med restaurering for øje. Efter restaureringen kørte klubben med Cf 10.135 i tyve år, hvorefter den blev udtaget af driften.


I efteråret 2012 blev vognen flyttet fra Centralværkstedet til Græsted, og i foråret 2013 gik klubbens medlemmer i gang med en gennemgribende restaurering i forbindelse med åbningen af Korsbæk på Bakken i 2015.

DSB Cf 10.135 teknisk


DSB Cf 10.135 er en tidstypisk personvogn på træ-skelet med teaktræs beklædning. Vognen er udstyret med 24 Volt dynamo for belysning og automatisk trykluftbremse. Der er desuden indrettet toilet og vognen kan opvarmes med dampvarme.


Læs mere om DSB Cf 10.135

Damplokomotiver _ico _100x 67 Motorvogne _ico _100x 67 Personvogne _ico _100x 67 Pak _godsvogn _100x 67 Gungner _100x 67
Damplokomotiver Motormateriel Personvogne Gods/Pakvogne Museumslager