Søg

 

Nyheder

29. oktober 2017

Juletogsbilletter er klar til salg

Juletog 2017 Juletoget kører på følgende dato...

26. september 2017

Galleriet er opdateret med en historisk film af Kim Sporring

Historisk Jernbanefilm af Kim Sporring, 2017...

2. september 2017

Husk Veterantog for børn 2017

Husk Veterantog for børn 2017. Weekend...

19. maj 2017

John Bodholdt Nielsen har igen en super video

John Bodholdt Nielsen har igen skudt en super...

5. april 2017

Året arrangementer er klar

Forårets arrangementer er klar. Se vore...

Bruger Login
Bruger Login

Matador, Korsbæk og Lauras vogn


DSB Cf10135 Lauras vogn

Den flotte lakerede teaktræsvogn fremstår nærmest som ny efter en gennemgribende restaurering. Klubmedlemmerne har brugt ca. 6.800 frivillige arbejdstimer på at redde vognen.


Langt de fleste danskere har set DR TV's serie Matador en eller flere gange og nydt stemningen og atmosfæren i Korsbæk fra 1929, hvor Mads Skjern åbner en lille forretning i Algade. Fra den 30.04.2015 er det muligt at genopleve denne stemning "fra før verden gik af lave" på Bakken i Klampenborg, hvor der er åbnet en kopi af Nordisk Films filmkuliser af Korsbæk. Her kan man få serveret mad på hotel Postgården eller få slukket tørsten på jernbanerestauranten hos tjener Boldt. I tv-serien ligger jernbanerestauranten lige overfor stationen - i virkelighedens verden er der dog lidt længere fra restauranten til Klampenborg Station.


Kontakten til omverden går gennem jernbanestationen, hvor både familien Varnæs og Skjern modtager eller vinker farvel til deres familiemedlemmer. Specielt én scene husker de fleste nok fra afsnittet: "Lauras store dag". Mandag den 08.04.1940 skal Laura til København sammen fru Bankdirektør Varnæs. I København løber fru Varnæs ind i en gammel veninde, så Laura tager alene hjem til Korsbæk. Her rejser Laura i en vogn fra Nordsjællands Veterantog, nemlig vognen DSB Cf 10135. At Laura så desværre er kommet med et tog der ikke standser før Vordingborg forlænger blot hendes oplevelse i toget.


Efter tv- optagelserne på Frederiksværkbanen var det nødvendigt at tage vognen Cf 10135 ud af drift til en større vedligeholdelsesreparation. Da alt klubarbejde er baseret på frivilligt fritidsarbejde, var der i 1992 ikke ressourcer til dette. Vognen blev derfor hensat "indtil videre" på et sidespor i København. I løbet af de næste 20 år fik vognen graffiti og forfaldt stille og roligt. Det var nærmest et vrag, klubmedlemmerne endelig fik gravet frem i november 2012. Det blev besluttet at få vognen i værkstedet og restaurere den, så den kunne være klar til Bakkens indvielse af Korsbæk på Bakken. Efter 2 års koncentreret restaureringsarbejde, sponseret af bl.a. Tømmerhandler Johannes Fogs Fond og Nordea's lokale bankråd i Hillerød, kan Lauras vogn nu præsenteres som nærmest helt ny.


Oplev selv atmosfæren fra Matador - serien. Start med at rejse standsmæssigt med personvognene fra tv-serien til Klampenborg, hvorfra der kun er en kort spadseretur til centrum af Korsbæk. De fint restaurerede vogne kan også opleves på sommerens tog "langs Nordkysten" og på Frederiksværksbanen.

 

DSB Cf10135 Lauras vogn_1

Her på sædet til venstre sad Laura i TV-serien Matador, da hun rejste hjem til Korsbæk den 08.04.1940.


 

DSB Cf10135 Lauras vogn_2

De varme grønne nuancer er typiske for DSB vogne fra 1920'erne.



DSB Cf10135 Lauras vogn_3

Efter 20 år i det fri var vognen nærmest et vrag. Det har været et meget stort arbejde at omdanne den "fra skrot til slot" på 2 år.


 


Damplokomotiver _ico _100x 67 Motorvogne _ico _100x 67 Personvogne _ico _100x 67 Pak _godsvogn _100x 67 Gungner _100x 67
Damplokomotiver Motormateriel Personvogne Gods/Pakvogne Museumslager