Søg

 

Nyheder

2. september 2017

Husk Veterantog for børn 2017

Husk Veterantog for børn 2017. Weekenden 9....

19. maj 2017

John Bodholdt Nielsen har igen en super video

John Bodholdt Nielsen har igen skudt en super ...

5. april 2017

Året arrangementer er klar

Forårets arrangementer er klar. Se vores Ar...

8. oktober 2016

Årets juletog

Årets juletog er nu annonceret. Veteranto...

13. marts 2016

Bemærk. Bakketogene og Husene rundt har ændrede køredage

Bemærk venligst. På grund af at Banedanmark...

Bruger Login
Bruger Login

HTJ S 50 Historie og teknik

HTJ_S50_LK_1

Efter en ulykke på Høng-Tølløse Jernbane i 1962, hvor en dansk skinnebus udbrændte totalt, anskaffede HTJ et brugt svensk skinnebustog. Efterfølgende fik både Odsherreds Jernbane og Høng-Tølløse Jernbane frem gennem 1960'erne udskiftet det danske skinnebusmateriel med svenske skinnebusser.


De svenske skinnebusser havde godt nok samme alder som de danske, men svenskeren Hilding Carlsson havde videreudviklet sit skinnebuskoncept med mere robuste vogne, der tilmed havde overgang mellem de enkelte vognenheder.


I 1970'erne anskaffede både Østbanen, Vestbanen og Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane brugte svenske skinnebusser af typen Y6.


De brugte skinnebusser gjorde et godt arbejde ved de danske privatbaner, og så sent som i 1982 købte Odderbanen og Østbanen hver en brugt svensk skinnebus.

Østbanen fik SJ Y 6 1013, der var bygget i 1954 af AB Svenska Järnvägsverkstäderna i Linköping. Ved ØSJS litreredes den MB 26.


HTJ_S50_LK_2

Efter anskaffelsen af yderligere Y-tog i 1983/84 blev det svenske skinnebusmateriel overflødigt ved Østbanen, og to motorvogne, bl.a. MB 26 blev i 1985 solgt til Odsherreds og Høng-Tølløse Jernbane.

MB 26, der fortsat havde de svenske farver, gul/orange, blev malet rød og sat i drift som HTJ S 50, men motorvognen blev kun anvendt som reservemateriel for Y-togene. Kørslen med svensk skinnebusmateriel på OHJ og HTJ ophørte helt i slutningen af 1980'erne, men HTJ S 50 er bevaret. Den blev anvendt til forskellige udflugtstog. I forbindelse med HTJ's 100 års jubilæum i 2001 blev vognen sat i stand og opmalet.


Skinnebussen HTJ S 50 blev lettere beskadiget, da muren i remisen i Tølløse væltede i stormen 8. januar 2005.


I efteråret 2007 købte Nordsjællands Jernbaneklub skinnebussen af Vestsjællands Lokalbaner, og i august 2008 kørte skinnebussen for egen kraft fra Holbæk til sit nye hjemsted hos NSJK i Græsted.

HTJ S 50 teknisk

HTJ S 50 er udstyret med en 205 Hk, 8-cylindret dieselmotor af typen Scania Vabis D 815. Motorvolumet er 11,5 liter. Gearet er et 5-trins gear fra Wilson med hydraulisk kobling.


Bremsesystemet er EPH system, dvs. Elektrisk-Pneumatisk-Hydraulisk bremsesystem.


Herunder kan du se alle væsentlige data. Du kan også læse mere om de svenske skinnebusser af typen Y6 på Wikipedia.



Byggested : AB Svenska Järnvägsverkstäderna, Sverige Tjenestevægt : 19 tons
Byggeår : 1954 Tomvægt : 18 tons
Byggenummer : - Bremsevægt : 15 tons
Akselfølge : B'2' Brændstofforråd : 300 liter
Motor : Scania Vabis D 815 Hastighed : 115 km/t
Cylinderantal : 8 cylindre Bremse : EPH (Elektrisk-Pneumatisk-Hydraulisk)
Motorvolumen : 11,3 liter Længde : 17.550 mm
Motoreffekt : 205 Hk El-anlæg : 24 volt
Brændstof : Diesel Belysning : Elektrisk
Transmission : Hydraulisk kobling og mekanisk 5-trin Wilson gear Siddepladser / Toilet : 53 / Ja
Lejetype : Rulleleje Placering : Græsted
Hjuldiameter : 676 mm Status : I drift
Damplokomotiver _ico _100x 67 Motorvogne _ico _100x 67 Personvogne _ico _100x 67 Pak _godsvogn _100x 67 Gungner _100x 67
Damplokomotiver Motormateriel Personvogne Gods/Pakvogne Museumslager