Historien om Nordsjællands Jernbaneklub
 |
Nordsjællands Jernbaneklub hed indtil 1995
Helsingør Jernbaneklub.
Klubben gennemløb under dette navn en begivenhedsrig udvikling
fra lille modelbaneklub til at være en af landets førende
foreninger for levende bevaring af historisk jernbanemateriel.
I 1992 stiftes Fonden for at styrke det forretningsmæssige.
I 1995 skiftede klubben navnet til Nordsjællands
Jernbaneklub.
|
Helsingør Jernbaneklub
Helsingør Jernbaneklub så dagens lys den 20. marts 1958, da en
gruppe lokale jernbaneinteressede samledes omkring opbygningen af
et modelbaneanlæg. Den nye klub tiltrak sig hurtigt offentlighedens
opmærksomhed med en udstilling på Helsingør Station.
Klubben indrettede sig i
jernbanevognen HHB A1, der hørte til Hornbækbanen og blev opstillet
bag Hornbækbanens remise på Grønnehave Station. Umiddelbart skulle
man jo synes, at det var de ideelle omgivelser for
amatørjernbanefolk, men det medførte desværre en del fugtproblemer,
og fugt og modeljernbane harmonerer ikke særligt godt!
Der opstod også økonomiske problemer i den nye klub, og der da
oven i købet opstod indbyrdes uoverensstemmelser, sygnede det lille
foretagene hen.
Det lykkedes initiativrige medlemmer at få liv i klubben igen, og
jernbaneklubben begyndte at tage form. Da Hornbækbanen i 1966
fejrede jubilæum, og der i den anledning blev kørt særtog med
banens diesellokomotiv og vogne fra Gribskovbanen, fik
klubmedlemmerne blod på tanden til selv at forsøge sig med
jernbanemateriel i skala 1:1. Målet var at køre særtog og måske
indføre egentlig veterantogsdrift på Hornbækbanen, eventuelt i
samarbejde med Teknisk Museum.
Der gik et par år med at
finde egnet materiel. Det første lokomotiv var Skive Vestsalling
Jernbanes Nr. 1, og en stor del af omkostningerne i forbindelse med
købet blev dækket af en kendt sponsor, nemlig datidens største
rejsekonge, Simon Spies.
Den første tur blev kørt Store Bededag 1968, og herefter fulgte en
række særtog på Hornbækbanen, bl.a. til forskellige filmoptagelser.
De nye aktiviteter medførte en kraftig ekspansion i medlemstallet,
og som tiden gik, døde modelbaneaktiviteterne helt ud.
Jernbaneklubben havde efterhånden et fint lille veterantog, men
formalia og jura skulle også på plads. Rundt om i landet opstod på
samme tid tilsvarende veteranbaner, og det blev nødvendigt at lave
en lov (nr. 76 af 13.3.69), der sikrede, at der kunne køres med
veterantogsmateriel på nedlagte banestrækninger. Da Hornbækbanen på
ingen måde var en nedlagt bane, skulle der etableres en
kørselsoverenskomst i forbindelse med en egentlig veterantogsdrift.
Efter to års forhandlinger lykkedes det klubbens formand at få
lavet en overenskomst med Hornbækbanen.
Helsingør Jernbaneklub startede den 26. juni 1971 med en
dobbelttur Helsingør - Gilleleje og fortsatte alle søndage til og
med september. Veterantogsdriften var fra starten en stor succes,
og de få vogne var fyldt til bristepunktet.
Jernbaneklubben udvidede sine aktiviteter stille og roligt. De
næste nye kørselsopgaver foregik på Nærumbanen 29. og 30. maj 1972
med det nyanskaffede ØSJS Nr. 7 og tre personvogne. Køretiden var
ikke mere end 14 min. inkl. tid til krydsning, men publikum
strømmede til.
I maj 1973 kørtes på Gribskovbanen, og køreplanen
for veterantoget på Hornbækbanen blev udvidet med en halv
dobbelttur Gilleleje - Hornbæk. Ved sæsonstarten på Hornbækbanen i
1975 introducerede man to hele dobbeltture Grønnehave - Gilleleje,
som klubben har kørt lige siden.
Fra midten af 70'erne bredte særtogsaktiviteterne sig ud over
Sjælland, som det kendes i dag. Det største særtogsarrangement,
klubben til dato har kørt, var med 1500 rejsende! Til så store tog
må suppleres med lånt materiel fra andre klubber eller fra DSB
Museumstog.
I 1979 begyndte klubben at køre de traditionelle juletræstog, hvor
københavnere bliver transporteret ud til de store skove, så
familien kan fælde sit eget juletræ og få det transporteret
standsmæssig hjem med veterantoget. Fra julen 1996 køres der nu
også juletog fra Græsted Station. Tilstrømningen til disse
arrangementer stiger år for år, så der må indsættes flere vogne og
køres flere tog.
I slutning af 80'erne begyndte klubben at køre faste særtog på
DSB-linierne ud fra københavn. Derudover kører klubben fast hvert
år i sommerferien på Frederiksværkbanen.
De seneste år har jernbaneklubbens skinnebus også kørt en del
særtog.
Den 11. juni 1992 kørte klubben det særtog, der nok har krævet den
største planlægningsmæssige indsats. I forbindelse med
regentparrets sølvbryllup skulle de mange gæster transporteres fra
Fredensborg til Helsingør Havn med veterantog. Dette store
arrangement kunne kun lade sig gøre, fordi alle implicerede
instanser var uhyre velvilligt indstillede. Igen den 12. juni 1994
kørte klubben et særtog ud over det sædvanlige, nemlig ved Prins
Henriks 60-års fødselsdag.
Klubben har medvirket ved
adskillige film- og tv-optagelser. De mest kendte er
'Olsen-banden', 'Lenin din gavtyv', 'Spøgelsestoget', 'Matador',
'De Uanstændige', 'Jul i Nøddebo Præstegård' og senest 'Bryggeren'.
Vogne og lokomotiver danner også tit baggrund for fotooptagelser
til modekataloger og reklamer.
Fra den beskedne start i slutningen af 60'erne voksede antallet af
klubbens lokomotiver og især vogne jævnt. Vognene blev anskaffet,
når de blev udrangeret fra privatbanerne og DSB. Adskillige er
fundet ved detektivarbejde eller ved tilfældigheder. Lokomotiverne
blev i højere grad anskaffet, efterhånden som det blev nødvendigt,
og som klubbens økonomi tillod det.
De aktive medlemmer har gennem tiden udgjort en broget skare, som
hovedsageligt har bestået af mænd, men i de senere år er familierne
begyndt at deltage aktivt på forskellige fronter. Både
aldersmæssigt og fagligt spænder gruppen bredt, fra de yngste
skoleelever over tandlæger, smede, lærere, maskinarbejdere,
ingeniører til præster og direktører.
Fonden stiftes
I 1992 dannede klubben en fond - Fonden til Drift af
Nordsjællands Veterantog. Fonden skulle tage sig af det
forretningsmæssige. For at kunne fremstå som en integreret helhed,
ændrede klubben i efteråret 1995 sit navn til Nordsjællands
Jernbaneklub.
Nordsjællands Jernbaneklub har i dag cirka 350 støttemedlemmer og
cirka 100 aktive medlemmer. Disse medlemmer har i årenes løb lagt
mange hundrede tusinde arbejdstimer både i værkstederne og i
hjemmene med bestyrelsesarbejde, medlemsblade og
særtogsplanlægning.
Alt dette kan kun lade sig gøre, fordi arbejdet er
frivilligt, og det sker af lyst og entusiasme.